Slægtsforskning:                                                                             Retur til forside

Jeg har haft slægtsforskning som hobby i mange år. Det er vel omkring 35 år siden, jeg for alvor begyndte at interessere mig for de slægter, som "gik forud". Et af de for mig store incitamenter var, at jeg gennem de notater, som jeg havde arvet efter min mor, kunne begynde at danne mig et billede, når jeg kunne se, hvor mange fætre og kusiner jeg måtte have rundt omkring i landet.
Som jeg har nævnt andet sted, er jeg enebarn, og derfor var det alene mig, som skulle rydde op og "smide ud", da min mor døde, og hvor har jeg mange gange fortrudt, at jeg ikke var lidt mere tilbageholdende med netop at "smide ud".
Min mor var ud af en søskendeflok på ti. Disse ti har tilsammen født 59 børn, som så blev mine fætre og kusiner.
Tænk engang, Bedstemor og Bedstefar i Jyderup fik 59 børnebørn. Sagt på en anden måde, så fik de to nye børnebørn hvert år i tredive år !
Da de med få måneders mellemrum døde i 1935 havde de 42 børnebørn. Mon de selv havde set dem alle sammen ?
Af de 59 døde de 2 som helt små, og en i konfirmationsalderen, så vi var 56 samtidig levende fætre og kusiner. I dag (2009) er vi 32 tilbage.

Min Bedstefar, "Hjulmanden i Jyderup", som han efterfølgende ofte bliver nævnt, var selv ene hane i kurven med fem søstre efter mine oldeforældre, Husmand Peder Olsen og Sidse Marie Nielsdatter i Ordrup. Peder Olsen fik medalje for sin deltagelse i krigen 1864 ved Dybbøl.

Min Bedstemor Kirstine, eller Karen Kirstine Pedersen, som hun er døbt, var ud af en stor søskendeflok. Hendes forældre, Husmand Peder Olsen og Ane Sørensdatter i Bjerresø fik ikke mindre end 12 børn. Heraf tvillinger to gange. Af disse tolv børn døde halvdelen før konfirmationsalderen, og det er derfor nærliggende at nævne specielt de tilbageværende, idet de med navne vil vende tilbage til denne korte beretning. I 1855 fødtes tvillingerne Søren og Peder. Morbror Søren (Søren Tømrer) vender tilbage flere gange, mens Peder døde efter en måned.
I 1857 fødtes Morbror Kristen, og ham vender vi også tilbage til. I 1859 fødtes Niels, som kun nåede en enkelt levedag. I 1860 fødtes min Bedstemor, Kirstine, og hende skal vi også høre mere om. I 1863 fødtes igen tvillinger. Niels og Jens som kun opnåede 3 og 4 levedage. I 1864 fødtes Ole, som blev næsten fem år gammel, før han døde. I 1866 fødtes Jens, som kun blev to dage gammel. I 1868 kom så Morbror Lars Peder, i 1870 Moster Sofie og til slut i 1875 Moster Anna.
 

Huset i Bjerresø			Huset i Ordrup
Morbror Søren	Morbror Kristen	Bedstemor og Moster Sofie	Bedstemor og -far	Peder Olsen fra Ordrup	Sidse Marie

Om familien i Bjerresø er der flere gode historier. Den yngste af børnene, Anna var syg, Vi ved ikke i dag, hvad hun rent faktisk fejlede, men hun havde ikke talens almindelige brug, og hun var kørestolsafhængig. Moster Sofie havde lovet sin mor at passe Anna, så længe det var nødvendigt. Selv var Sofie forlovet med en mand, Jens Peter Rasmussen fra Hørve. Han kom troligt cyklende til Bjerresø hver søndag og besøgte sin forlovede, for derefter at cykle hjem igen, hvor han passede sin gamle mor.
Dette forhold stod på i 38 år, men ophørte, da Sofie døde i 1926. Fire år før den syge lillesøster Anna.
Det fortælles om Anna, at selvom hun ikke kunne læse, kunne man ikke snyde og give hende gårsdagens avis. Så blev hun vred og slog om sig.
 
Som ung var Bedstefar, Ole Peder Olsen kommer i lære hos Søren Tømrer i Bjerresø, og her havde han truffet sin læremesters fem år yngre søster Kirstine, så det var nemt for de to at blive kærester. I anetavlen findes under noterne til Bedstefar et afsnit, som er skrevet af min kusine Lydia, som selv  har kendt Bedstefar. Bedstemors hjem i Bjerresø står i dag i pænt renoveret stand, og bebos  af min fætter Hennings yngste søn Jens og hans familie.




 




Indtil videre kan du finde min anetavle på Denne link



Retur til forside