Amatørradio OZ7PI: Retur til forside
De, som har kendt mig så langt tilbage, vil kunne huske, at jeg altid har
interesseret mig for "noget" med strøm. Allerede før jeg i 1953 blev
konfirmeret, havde jeg lavet min første radio fra grunden af. Den blev lavet på
et chassis af en madkasse købt hos blikkenslager Valdemar Jensen i Strømmen.
Bunden i vejret med den og låget fungerede som forplade.
Radioen var, som
datidens muligheder tilbød, lavet af små radiorør til batteridrift. For kendere
en 0-V-1 med DF91 og DL92. Strømmen hertil var tre kolossale batterier. Et 1,5
volts batteri til glødespænding, 9 volt til gitterforspænding og 60/90 volt til
anodespænding.
Den var til lang- og mellembølger, og dens første lyde kom ud i højttaleren en
tirsdag aften, da der var Ønskekoncert på program 2, mellembølger. Klart og
tydeligt lød det: "Der kommer altid en sporvogn og en pige til" med Dirch Passer
og Ove Sprogø. Senere kom andre "byggeprojekter" til, såsom en tonegenerator, så
jeg kunne lære morsealfabetets musik at kende.
Dette kom mig senere til gode, da
jeg i 1956 meldte mig som mathelev i Flyvevåbnet, og der fik en uddannelse som
radiotelegrafist. På denne baggrund var det ikke svært både at erhverve
morsecertifikat og at bestå den mundtlige tekniske prøve hos Post og
Telegrafvæsenet i København. Pris 10 ,00 Kr.
Sideløbende var jeg blevet medlem
nummer 6058 af foreningen E.D.R. og var allerede registreret som "lytteramatør"
OZ-DR 1006. Licensen fik jeg den 21. marts 1958 med kaldesignalet OZ7PI, og det
har hængt ved siden.
 |
Jeg havde oprindelig søgt om kaldesignalet OZ7PR, men
det var reserveret, så jeg fik ved prøven tilbudt OZ7PK, men det syntes jeg
ikke om, så vi enedes i stedet om OZ7PI, og det har jeg haft siden. Det har givet mange spøgefulde bemærkninger om "at bringe pi-leddet i resonans", når jeg skulle kaldes op. |
|
Billedet er fra omkring 1952, og stationen tilhørte Jens Gregersen OZ7JG i
Romalt. Senderen var til 80 meter og var med det tyske rør RL12P35. |
Retur til forside
