|
|
|||||||||
|
|
Vor elskede Far, Søn, Kæreste, Broder, |
||||||||
|
|
Gravstenen er valgt af Lars' børn, og gravstedet var |
||||||||
|
|
|||||||||
|
|||||||||
|
Den 15. februar Nu har jeg så modtaget kopi af materialet fra politiets afhøringer. Det er en gedigen stak papirer, som egentlig ikke er "hyggelig" læsning, men dog skrevet på Dansk, så man ikke er i tvivl om, hvad der egentlig står. Som modsætning er epikriserne fra Skørping, Ålborg og udrykningslægen, som jeg ikke kan læse uden faglig bistand, så det må komme efterfølgende. |
|||||||||
|
Den 2. februar Nu fik vi så telefonisk fra politiet at vide, at sagen nu blev henlagt, og der var ikke i embedslægens rapport grundlag for at rejse tiltale/sag mod Privathospitalet. Jeg begærede straks aktindsigt, og skrev samtidig til "Patientombuddet". Fra sidstnævnte har jeg endnu intet hørt. Rapporten gav anledning til, at Mogens Møller skrev en artikel herom i Nordjyske Medier den 6. februar. http://www.nordjyske.dk/nyheder/rebild/privathospital-fri---kendt-efter-doedsfald/404058b3-2297-418f-90ca-5d79bfb99191/12/1539 |
|||||||||
|
Den 27. januar For nogle dage siden, havde vi besøg af Journalisten Mogens Møller fra Nordjyske Medier, som tidligere havde lavet artiklerne om Skørping Privathospitals behandling af Lars. Han ville lave en artikel om "Hvorfor har vi endnu ikke hørt noget fra politiet et år efter ?". Han havde en fotograf med, og vi var omkring kirkegården. Artiklen har nu været bragt, og noget af den kan læses på: http://www.nordjyske.dk/nyheder/rebild/foraeldre--hvorfor-doede-vores-soen-/a9792e2e-eb1b-4bf4-8911-92ee94ef92ed/12/1539 Da ikke hele artiklen kan ses på avisens hjemmeside uden abonnement, vil jeg efterfølgende scanne artiklen. |
|||||||||
|
Den 13. januar I aftes havde børnene inviteret de nærmeste fra familien med på "Bone's". Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor der blev snakket og pjattet tværs over bordet. Det er nu klart, at det er begyndt at gå fremad for alle. |
|||||||||
|
Den 1. januar Nytårsaften sad vi hjemme, som vi plejer på årets sidste dag. Vi fik denne gang besøg af alle tre børn ledsaget af Louises kæreste Callum, som viste sig at være en yderst sympatisk ung mand, som hun nu har kendt i et halvt år. Det er helt klart en god ting for Louise, at hun har ham i hverdagen. |
|||||||||
|
Den 25. december Juleaften blev holdt sammen med Lars' børn og deres mor, og det blev en afslappet og hyggelig aften som vi har været vant til i vor store familie. Vi havde naturligvis været spændt på, hvordan det ville blive uden Lars, men vor frygt i den retning blev gjort til skamme, også selvom vi på et tidspunkt kom til at snakke økonomien i boet. |
|||||||||
Den 29. november
var jeg omkring dig for at se, hvordan grandækningen var
lavet. Der var antydning af solstrejf gennem skyerne, hvor det også har
sneet lidt i dag. Det er torsdag, og på søndag er det første søndag i
Advent, men da er vi ikke hjemme, for vi skal til fødselsdag hos Bruno, og
derefter julehygge med Viktor, går der nogle dage, før vi kommer hjem igen.
|
|||||||||
|
Kære Lars !
Vi har fået brev fra Patientforsikringen, og det var
nedslående, for de har nogle standardtakster, og det er ligesom at høre de
gamle reklamer for "Punkt 1" med deres "latterligt lave priser" ! |
|||||||||
|
|
|||||||||
|
I dag er det så den 12. juli, altså et halvt år
siden Lars udåndede på Ålborg Sygehus.
|
|||||||||
|
I dag den 10. juli kl. 11.30 er det præcis et halvt
år siden, at Lars var hos os for, at vi kunne drikke kaffe sammen, før han
glad og rolig kørte til Skørping for at få foretaget den operation, som vi
alle betragtede som rutine, men hvis følgevirkninger kom til at koste ham
livet. Vi må jo også imødese, at det i aften ved ni, halv ti tiden er et halvt år siden, vi talte med Lars sidste gang, da den egentlige operation var vel overstået, Lars fik serveret aftensmad, og vi skulle op til ham næste dag med kaffe. Denne hjemmeside skal også ændres, så Lars ikke længere fylder "Forsiden", men det er svært at komme i gang. I det daglige tænker vi meget på ham. For eksempel når vi går forbi hans billede, som var taget mindre end to måneder, før han døde. Eller når der skal løses en "Su.Do.Ku.". Hver gang, der skal skrives et 2-tal, tænker jeg på Lars. Og det gælder for øvrigt også 7-taller. De to skrives jo ikke mere som jeg lærte i skolen - med krølle forneden på 2-tallet og streg gennem 7-tallet. Det var Lars, som mobbede mig til "fornyelse". |
|||||||||
|
Vi skriver nu den 8. juni
2012. Nu er det snart 5 måneder siden, Lars blev taget fra os. Der har i den forløbne tid være mange svære stunder, som f.eks. forleden, da brevet kom fra Patientforsikringen, og alle de ubehagelige detaljer om Lars' sidste minutter ved bevidsthed bliver udpenslet igen. Hvad følte Lars dengang ? Var han bange ? Vi får det aldrig at vide. Vi ved, at han ikke var bange forud, og at han havde fuld tillid til, at man kunne hjælpe ham af med nakkesmerterne. Vi havde sammen med Lars lagt planer for de nærmeste dage. Vi skulle besøge ham i Skørping. Susanne skulle hente ham hjem. Han skulle have hjælp til mange praktiske ting hjemme i de første måneder efter operationen. Alt dette talte vi om over kaffen før Lars forlod os for at køre til Skørping. I biblen står, at vi skal tilgive, men hvordan skal vi nogensinde kunne tilgive de ansvarlige på Skørping Privathospital, at de ikke havde et kompetent natteberedskab, som kunne have taget hånd om Lars, og dermed have reddet hans liv. Det vil vi ALDRIG nogensinde kunne tilgive ! Kan de i retssystemet drages til ansvar ? Vi ved det ikke . . . . endnu ! De tre børn bor nu sammen med deres mor på Lars' gamle adresse. Nikolaj er blevet "aktivt boligsøgende", idet han overtog sin fars medlemsanciennitet i boligforeningen, så nu håber vi på, at "nogen" snart vil flytte. |
|||||||||
|
I
fredags
den 17. februar blev Lars’ urne nedsat på Kristrup Kirkegård. Vi var ca. 16 samlede for at følge Lars det sidste stykke vej på jord. Vi var til en stille stund i et rum i kapellet, og derfra blev urnen båret af børnene, først Rasmus og derefter Louise hen til gravstedet, hvor de efter endnu en stunds stilhed sammen med Nikolaj sænkede urnen ned i graven. Der er nu gået 5 uger siden den traumatiske oplevelse, vi alle havde omkring Lars’ sidste timer på Ålborg Sygehus’ intensivafdeling, Notia, og alle de efterfølgende begivenheder. Vi har været igennem et bredt spektrum af følelser. Undren, uvished, vrede, bitterhed, had, hævntørst, mistro og frustration over at vi skulle miste vor søn på den dramatiske måde. Lars var som tidligere nævnt glad og godt tilpas, da han den 10. januar kørte til Ålborg for at få foretaget, hvad han selv troede var en rutinemæssig operation. Han var ikke mindst glad for, at ventetiden nu var forbi, og han skulle slippe for smerter i nakke og arm. Han ringede selv hjem til os og børnene om aftenen, da han var vågnet efter bedøvelsen. ”Nu er det ovre. Jeg er vågen, og nu skal jeg have noget mad !”. Det blev også hans sidste måltid. Vi har selvfølgelig vendt og drejet alle indtryk mange gange, og vi har draget vore egne konklusioner på de oplysninger, vi har fået, og vi forstår stadig ikke, at han skulle dø på den grusomme måde, det må være, at blive kvalt fordi, Skørping Privathospital havde en inkompetent nattevagt. Hvorfor kunne nattevagten ikke selv have lavet den nødtrakeostomi, så vi havde haft Lars iblandt os i dag ? Hvorfor skulle det vente de skæbnesvangre tyve minutter, til ambulancelægen kom ? Vi har haft et noget ambivalent forhold til pressens emsighed, for vi ønskede først og fremmest at skåne børnene for den dramatiske udpensling af detaljerne, men på den anden side skal Skørping Privathospital ikke ”dø i synden”, når de har slået vor søn ihjel. Vi har også læst de fem artikler på nordjyske.dk, og det er bestemt ikke noget, som styrker tilliden til privathospitalet i Skørping. Nu må vi vente til den politimæssige og lægelige efterforskning er færdig, og så må vi derfra se, hvad der fremadrettet skal ske. Omkring alt det
praktiske, så har vi nu fået Skifteretsattesten, og boet er udleveret til
privat skifte, så der er stadig masser af arbejde, som venter forude.
|
|||||||||
 |
|||||||||
 |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Lars' sidste mail - sendt fra Skørping til hans
hjemmecomputer . . . From: Lars Spangsø To: Lars Spangsø Sent: Tuesday, January 10, 2012 3:27 PM Subject: mig 10-1 Hej Indlogeret på værelse 24, blodprøver taget og blodtryk målt. Ca. Kl. 17 - Anæstesi-læge kommer og så skal jeg klæde om og tage 4 tabletter. Ca. Kl. 18 - operation varer omkring 2-2,5 time derefter opvågning 1-2 timer. Så står den på mad ;-) og ringe til Jer. Lars |
|||||||||
|
Efter bisættelsen var der
arrangeret mindesammenkomst. Vi var godt på forhånd klar over, at vi ikke havde mulighed for at invitere hele følget, men alene familien og nogle få af de nærmeste bekendte og kolleger til Lars var inviteret. Vi var 60 samlet bagefter. Ved sammenkomsten blev brevet fra Romalt IF (som vi modtog i kirken) læst op. Storesøster Lotte holdt en tale til Lars og nogle af familien. Du kan læse den her. Lillesøster Dorte talte også til og om Lars. Du kan læse det her. |
|||||||||
|
Fra Lars' chef hos Solar har vi modtaget denne mail:
Kære Knud
Tak for sidst - det var en meget fin mindekomsammen. Jeg er glad for at jeg måtte deltage sammen med Ole og Claus og samtidig har alle andre tilkendegivet,
at de havde
fuld forståelse for, at I afholdt en inviteret mindekomsammen.
Alle interne fra Aarhus deltog i bisættelsen og personale fra vores Vejle filial passede vores butik i mens. Vi vil altid huske Lars som en rigtig god kollega.
Han
var altid klar til at hjælpe og meget engageret i opgaverne - ikke
mindst i vores personaleforening og LEAN arbejde.
Han vil som
person og kollega blive savnet og mindet.
I kan være
stolte af Lars.
Tillykke med lærepladsen til Nikolaj - da var da skønt for ham. Jeg har snakket med Karsten og aftalen var at I ville blive kontaktet først i denne uge.
Han rykker
lige og beder om at I vil blive kontaktet så hurtig som muligt.
Varme
tanker til jer alle...
|
|||||||||
|
Fra
Kristina har vi modtaget dette brev:
"Uh
- hvor blev det hele dog af
Æret være hans minde. |
|||||||||
|
Fra gode Venner har vi modtaget: |
|||||||||
Vi har fra Romalt IF modtaget: |
|||||||||
|
Fra Far til Søn. Læst ved kisten under bisættelsen: Kære Lars ! Jeg ved, at jeg lige nu står i den sværeste stund i mit liv, nu hvor du skal ud på din sidste jordiske rejse. Vi har i 45 år fulgtes ad i livet på ”godt og ondt”, men intet har været så ondt, som den sorg og smerte Mor og jeg føler nu, hvor du på så ulykkelig vis er taget fra os. Vi har glædet os sammen med dig i lykkelige stunder, og vi har været kede af det sammen med dig, når der har været trængsler, og jeg mener at vide, at din lykkeligste periode i nyere tid, har været det sidste halve år, hvor du var blevet forenet med Rasmus, så du igen havde alle dine tre børn omkring dig. Vi har ikke altid været enige, men du har altid kunnet følge din egen vilje, og har vi ikke givet dig opbakning nok i dine fremtidsplaner, beder vi dig ydmygt om tilgivelse. Vi må nu leve videre i troen på, og håbet om, at vi en dag vil blive genforenet. På den yderste dag ! Far. |
|||||||||
|
Lars' svoger, Jørgen fra Sjælland skrev dette brev til
Lars, da han fik meddelelsen om Lars' død: Kære Svoger Egentlig burde jeg være så gal på dig, at du kunne finde på at forlade os, familie, børn, kæreste, men hvorfor er jeg så ikke det. Nej, for kunne vi gøre det om, eller du selv kunne vælge, så det anderledes ud. Du som elskede livet, levede det og plejede det. Vores tid sammen her blev ikke så lang som med mange af dem, som er her i dag. Men længe nok til at du ikke bare blev min svoger, men også en ven. Altid klar til en snak, et kram og en kold øl. Jeg er glad for de ting, som vi fik vendt, glad for at jeg kunne komme til dig, din dør stod altid åben. Det og alt det andet vil jeg savne. Men du vil jo altid være her alligevel. Jeg var langt fra enig i alle dine dispositioner og jeg blev da også gal på dig nogle gange, men det ændrer ikke ved at du ikke kun var min svoger, men også en god ven. Kære Lars, tag trygt af sted på din rejse, med en vished om at vi alle vil tage vare på Louise, Rasmus og Nikolaj og hjælpe dem videre, for det skal vi jo alle sammen indtil vi mødes igen. Endnu en stor stjerne på himlen er født og vi vil til hver en tid kunne finde den, når vi løfter øjnene mod aftenhimlen. Så Lars dette er ikke et farvel men et på gensyn, jeg satser på du holder en stol varm til mig. Æret være dit minde |
|||||||||
|
Fredag den 20. januar: Vi har nu i Kristrup kirke taget afsked med Lars' jordiske liv, og ud fra de mange tilkendegivelser, vi har fået, kan vi mærke, at Lars har betydet rigtig meget for rigtig mange, specielt unge mennesker. Vi er glade for, og stolte over, hvad vor søn har nået i livet, og er samtidig dybt frustrerede over, at hans liv skulle få så brat og ubehagelig en afslutning. Tusind, tusind TAK for alle de mange søde og kærlige tilkendegivelser, vi har fået på mail og via Facebook. TAK for den store interesse der er vist ved de mange besøg her på hjemmesiden. 2 - 300 besøg pr. dag. Ligeledes TAK for alle de mange smukke blomster, vi har modtaget. TAK for den store deltagelse ved bisættelsen. TAK for de mange flotte pengedonationer til gravstedet. De vil blive brugt til formålet, når gravstedet skal anlægges. TAK til bedemand Kurt Kjær for god hjælp og vejledning i den svære tid. TAK til pastor Ray Carlton Jones for en smuk og højtidelig bisættelse fra Kristrup kirke. Da vi næppe vil formå at få sagt TAK til hver enkelt af de mange, som har tænkt på Lars og os, vil vi sammen sige: TUSIND
TAK FOR ALT TIL ALLE ! |
|||||||||
|
Vi skal nu
sikre det bedste for Lars’ tre børn, som heldigvis nu er forenet med deres
mor. Da Lars var fraskilt, og boede alene med to af børnene, skal vi
naturligvis sikre alle minder fra hjemmet samtidig med, at børnenes
fremtidige boligforhold skal sikres. |
|||||||||
|
Det er hvor vi står 1 uge efter Lars’ død. Hvordan har vi det så nu ? Ganske forfærdeligt – den store smerte kan ikke beskrives. Lars har selv tidligere tilkendegivet, at han selv ønskede et lille urnegravsted med en sten på Kristrup kirkegård. Dette ønske skal selvfølgelig efterkommes med værdighed og respekt ! Gravstedet er reserveret. Derfor har vi nu oprettet en bankkonto, hvor man kan indbetale et beløb i stedet for at sende blomster til kirken. Vi takker for de allerede donerede beløb. |
|||||||||
|
Torsdag den 19. januar var en del af os samlede på
Sygehuskapellet i Randers, hvor vi hver især kunne tage afsked med Lars,
hvorefter låget blev lagt på kisten, og vi hjalp med de fire skruer. |
|||||||||
|
Onsdag den 18. januar er Lars kommet hjem
til Randers, og bedemanden, min gamle ungdomskammerat Kurt Kjær, skal klæde Lars
på, så vi kan tage endelig afsked med ham torsdag, før låget lægges på
kisten, så han er klar til bisættelsen fra Kristrup kirke (kapellet er
ikke stort nok). |
|||||||||
|
Tirsdag den 17. januar var Lars i Århus til retslægeligt
ligsyn og obduktion. Vi ved godt, at det ikke skaffer os Lars tilbage, men vi skylder ham at alt opklares, så
det ikke vil ske for andre fremover. |
|||||||||
|
Efterspil: Hvordan kan det gå til, at en så forholdsvis banal ting kan få så tragiske følger ? Ifølge den neurokirurgiske overlæge ved intensivafdelingen på Ålborg sygehus er det IKKE et ”normalt” dødsfald hvad angår årsagen. Derfor er det anmeldt til politiet, som allerede torsdag middag afhørte os om, hvordan vi havde oplevet forløbet, ligesom det involverede personale i Ålborg blev afhørt. |
|||||||||
|
|
|||||||||
|
Torsdag morgen den 12. januar kl. 09.05 sov Lars stille ind på Intensivafdelingen, Notia på Ålborg sygehus. Lars blev 45 år og
8½ måned. |
|||||||||
|
Tidligt onsdag morgen
den 11. januar: |
|||||||||
|
Hændelsesforløb den 10. januar: |
|||||||||
